Amerikanske politistyrker arresterer 119 formodede gangstere i New York i den allerstørste operation mod mafiaen nogensinde.
Desuden tiltales en række allerede fængslede mafiamedlemmer i sagen, som i alt tæller 127 mennesker fordelt ud på fem familier.
De sigtes for en stribe grove forbrydelser, blandt andet mord, narkohandel, afpresning og ulovlig udlånsvirksomhed, meddeler nyhedsbureauet Reuters.
Den italiensk-amerikanske mafia hedder 'Cosa Nostra' og stammer oprindeligt fra Sicilien, og ifølge anklageren befinder nogle af de allerfarligste forbrydere i USA sig blandt de anholdte.
Kilde: Reuters