Det fortalte turismeminister Nilofar Bakhtiar lørdag et parlamentsudvalg, skriver ABC News.
Det er præster fra den islamistiske bevægelse Lal Masjid (Røde Moske), der mener, at Nilofar Bakhtiar har syndet, fordi hun gav sin franske faldskærmsudspringslærer et kram i forbindelse med et velgørenhedsarrangement. Nilofar Bakhtiar siger selv, at der ikke var tale om andet end et venligt skulderklap.
Ifølge præsterne er et kram en forbudt handling og hun har uden tvivl begået en stor synd , skriver ABC News. Derfor ser præsterne nu gerne, at hun bliver fyret, at hendes familie straffer hende, og at hun offentligt undskylder for sin opførsel.
Religiøse studerende med tilknytning til bevægelsen har de seneste måneder kørt moral-kampagner med trussler mod bordeller og musikbutikker i hovedstaden Islamabad. Lederen af Lal Masjid har truet med selvmordsangreb, hvis myndighederne griber ind over for bevægelsen.