Det kan være en lang og hård proces at blive indlagt til behandling for kræft som barn, og mange er væk fra både skole og klassekammerater i længere tid.
Og det sætter spor hos børnene. Et år efter behandlingen har hvert fjerde barn sociale udfordringer, og knap hvert tredje barn får specialundervisning.
Det fortæller ph.d.-studerende Vibeke Spager, der er ansvarlig for udrulning af et rehabiliteringsprojekt for de kræftsyge børn.
- De oplever, at det kan være rigtig svært at føle sig forstået af deres venner. De oplever ensomhed, og at det kan være rigtig svært at få nye relationer.
- Og så oplever de, at det kan være svært at følge med i skolen, fordi man er væk vældig meget, siger hun.
Det er cirka halvdelen af børnene, der har de her problemstillinger.
- Det, vi hører fra børnene med de ord, de bruger, er, at kræft stadig er et tabu.
- Der er mange fordomme omkring det, og så oplever de, at det kan være svært at blive talt med som det menneske, de er. Og det gør måske, at de kan føle sig lidt udenfor, siger Vibeke Spager.
Rehabiliteringsprojektet "Respect" begyndte i 2012. Det sørger for, at klassekammerater jævnligt kommer forbi på hospitalet via en såkaldt ambassadørordning - også når barnet er i isolation.
Det sørger samtidig for, at det kræftsyge barns klasselærer og -kammerater får undervisning af en sygeplejerske i kræft. Og det har stor betydning for barnet, som er indlagt.
- Det, de fortæller os, er, at de kan mærke, at det gør en forskel. De kan mærke, at der er et før og et efter, efter at vi har været ude at tale med deres kammerater. Det bliver simpelthen nemmere for dem at have en normal relation til deres venner igen, siger Vibeke Spager.
Hidtil har det kun været på Rigshospitalet i København, at kræftsyge børn har fået faste besøg af deres klassekammerater under indlæggelsen.
Projektet "Respect" er nu udbredt til landets øvrige børnekræftafdelinger i Odense, Aalborg og Aarhus.
Raske børn kan jo som udgangspunkt besøge deres kræftsyge klassekammerater i forvejen, når de vil. Hvorfor er det vigtigt, at det sættes i system af jer?
- Det kan de. Og det gør de heldigvis også fortsat.
- Men vi vil gerne være med til at sikre, at uanset hvor i landet man bor, eller hvordan ens økonomiske og sociale muligheder er, at man holder kontakt til sit sociale netværk. Og vi tilbyder den ramme, så det kan lade sig gøre, siger Vibeke Spager.
Projektet har siden begyndelsen været støttet af Børnecancerfonden, som har bidraget med i alt knap 10 millioner kroner.
/ritzau/