Kræfteksperterne er dybt uenige om virkningen af røngtenundersøgelser for brystkræft, også kaldet mammografiundersøgelser.
I dag tilbydes alle danske kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år en røngtenundersøgelse af deres bryster. Sundhedsstyrelsen anbefaler i en piece alle at tage imod tilbuddet, så man tidligt kan opdage, hvis der er kræft i brysterne.
Det er en lang række kræfteksperter voldsomt uenige i, blandt andet overlæge Peter Götzche, der leder Rigshospitalets kræftforskning. Kræftforskningcenteret har derfor lavet sin egen piece.
»De oplysninger, kvinderne modtager, når de inviteres til at deltage i screening med mammografi, er mangelfulde og ensidige,« står der blandt andet
Peter Götzche opfordrer hver enkelt kvinde til at overveje fordele og ulemper sammen med sin læge og derefter tage stilling.
Argumenter for:
Bedre chancer for at overleve, fordi man finder kræften, før den spreder sig til andre organer.
Når sygdommen opdages tidligt er der større mulighed for en brystbevarende operation.
Mere skånsom behandling og mindre kemoterapi når sygdommen opdages tidligt
Argumenter imod:
Lille virkning. Kun én ud af 2000 kvinder, der screenes i 10 år, vilundgå at dø på grund af undersøgelsen.
Falsk alarm. 200 helt raske kvinder vil i samme periode få at vide, de har kræft, selvom de ikke har det.
Mange
unødvendige operationer. Ud af 2000 undersøgte vil 10 raske kvinder få
fjernet brystet eller få kemoterapi, selvom de ikke har kræft.
kilde: Sundhedsstyrelsen