En lagerhal er brændt helt ud, men brandvæsenet har fået kontrol over den store brand på en fabrik i Varde, der ikke nåede at brede sig til en nærliggende hal.
Dermed kan borgerne i Varde ånde lettet op efter branden, som opstod i en plastfabrik på Gellerupvej.
Fortsat er det uklart, hvad der har forsaget branden, som udviklede kraftig og farlig røg, hvorefter man anbefalede borgere i den nordlige og nordøstlige del af Varde at blive inde med lukkede vinduer og døre.
Det forlød, at røgen kunne forårsage åndedrætsgener.
De lokale brandfolk fik assistance fra beredskabscentret i Herning til at få styr på flammer og røg.