Selvom SF med fem mandater får et stort valg på Frederiksberg, så var det ikke nok til at vinde magten i den københavnske bydel, hvor de konservative har siddet på magten i over 100 år.
Dermed fortsætter den konservative Jørgen Glenthøj, der overtog fra Mads Lebech ved årsskiftet, som borgmester.
Sammen med Venstre og de Radikale opnår de borgerlige nemlig 13 ud af 25 pladser i byrådet.
I Gentofte kan borgmester gennem 16 år Hans Toft (K) også fremover smykke sig med borgmesterkæden.
De konservative opnår sammen med de andre borgerlige 12 af 19 byrådspladser.
Venstres miljøordfører i Folketinget Ejvind Vesselbo stillede op i Gentofte, men vælgerne lod sig altså ikke lokke, og gav faktisk de Konservative et ekstra mandat. Vesselbo vandt dog også et ekstra borgerlig mandat.
Den konservative partileder Lene Espersen glæder sig naturligt over sejrene, og det kan et truende nederlag i Odense til Jan Boys ikke rokke ved.
"Jeg har været overrasket over diskussionen i medier omkring kommunerne, for vi har oplevet stor opbakning, når vi er kommet ud i vores grønne jakker," siger hun til DR.
På den ellers yderst socialdemokratiske københavnske Vestegn holder den Konservative Kurt Hockerup også fast på magte.