Mens mange private erhvervsdrivende slår sig i tømmeret over dårlig økonomi, og butiksejere må lukke på stribe, så kommer den noget overraskende melding fra Konkurrencestyrelsen, at konkurser er en god ting.
Det er den øverste chef i Konkurrencestyrelsen, Agnete Gersing, der til Børsen siger, at det er godt, at så mange går konkurs i disse svære tider.
Alene i februar måned måtte 468 virksomheder dreje nøglen om for sidste gang og erklære sig konkurs. Og mange flere forventes at måtte lukke ned i de kommende måneder.
Gersing mener, at det er en sund og nødvendig proces, at de svage bukker under, så nye og stærke virksomheder tager over.
Derfor mener Agnete Gersing også, at snak om statslig støtte til skrantende virksomheder eller kriseramte brancher bør ophøre øjeblikkeligt.