USA og en række lande omkring Stillehavet er kommet et skridt nærmere en frihandelsaftale, kendt som Trans-Pacific Partnership, der ventes at øge samhandlen mellem de i alt 12 involverede lande.
Både blandt demokrater og republikanere har der været modstandere af aftalen, mens præsident Barack Obama ifølge amerikanske medier anser den som et af sine vigtigste økonomiske mål i sin sidste periode i Det Hvide Hus.
Efter flere ugers sammenstød i Kongressen mellem modstandere og tilhængere stemte Senatet onsdag for et forslag, der giver Obama mulighed for at forhandle frihandelsaftalen på plads med de andre lande.
Fortalere for aftalen mener, at den vil skabe nye markeder for amerikansk eksport i lande som Japan, Sydkorea, Chile, Australien og Vietnam.
Modstanderne er derimod bekymret for, at det vil gå som i 1990'erne, da USA, Canada og Mexico blev enige om at skabe et frihandelsområde under navnet North American Free Trade Agreement (Nafta).
Den medførte en stor udflytning af amerikanske arbejdspladser til Mexico, hvor lønninger og produktionsomkostninger var langt lavere.
Senatets flertalsleder, republikaneren Mitch McConnell, sagde efter onsdagens afstemning, at det er en "sejr" for den amerikanske middelklasse, mens senator Sherrod Brown, der er demokrat, ikke er begejstret.
Han nævnte, at da Nafta blev debatteret, blev amerikanerne stillet 200.000 nye arbejdspladser i udsigt i løbet af tre år.
- Tak for det, præsident Bush 1 (George H.W. Bush, red.) og præsident Clinton. Vi mistede netto 680.000 arbejdspladser, sagde Sherrod Brown efter afstemningen.
I sidste uge stemte et snævert flertal i Repræsentanternes Hus, Kongressens andet kammer, for det forslag, som Senatet nu har sagt god for.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der dermed mulighed for, at Trans-Pacific Partnership mellem 12 lande kan være på plads inden årsskiftet.
Det kræver dog, at der bliver stemt for den endelige aftale i Kongressen.
/ritzau/AFP