<< Læs forrige side
Han får førtidspensionen, og manden sænker skuldrene samtidig med, at han puster ud.På opfordring fra Charlottes chef tager manden ordet:
”Tusind tak til Charlotte. Du har håndteret sagen utrolig godt og har været vidunderlig.”
Manden, konen og advokaten går igen, og kollegerne kan ikke lade være med at drille.
”Du var så god, at konen blev jaloux,” driller Maria fra kontoret.
14:25
På en gårdsplads står Ole Lassen og venter på Charlotte. Han skal til psykiateren i Ebeltoft klokken 15. Formentlig for sidste gang, fordi han har ”fået det så godt, som han nu kan psykisk”, som vurderingen lyder.
”Hvordan går det?” spørger Charlotte, da Ole sætter sig ind i bilen.
”Jamen det går ligesom det plejer,” svarer han.
Manden af få ord er tørlagt alkoholiker og blev for et par år siden stoppet af politiet med en promille på tre. Senere fik han to hjerneblødninger, og for en måned siden, mistede han en god kammerat.
Men han er på vej op igen, og i dag blev sidste gang ved psykiateren.
16:45
Inden Charlotte tager hjem, skal hun lige forbi endnu en ædru alkoholiker, som er startet i jobtræning. Han er inde i ”en lidt skrøbelig periode”, og hun vil gerne følge op på, hvordan han har det.
<< Læs forrige side