Det er vigtigt, at nye flygtninge kommer i arbejde.
Det pointerede Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin nytårstale.
Men selv når lokale arbejdsgivere gerne vil ansætte, ender det ofte med ikke at blive til noget, fordi arbejdsgiveren og asylansøgeren må opgive samarbejdet.
Det viser en erfaringsopsamling, som Røde Kors har lavet af den asylaftale, der trådte i kraft 2. maj 2013.
- Det overordnede billede er, at de asylansøgere, der kommer i gang med praktik eller lønnet job uden for centrene, er umådeligt glade for det, siger asylchef i Røde Kors Anne la Cour.
- Derfor er det ærgerligt, at kompliceret administration og langvarige procedurer ofte spænder ben. Regelsættet er fint, men systemet er lidt tungt.
Der er flere ting, der gør systemet tungt.
I et tilfælde flyttes en asylansøger til et center i Jylland, selv om han har fået mulighed for et deltidsjob på Sjælland.
I andre tilfælde har det været meget svært for asylansøgerne at gennemskue de økonomiske rammer og komplicerede modregningsregler.
For arbejdsgiverne er det et problem, at det kan tage op til syv uger at blive godkendt af Udlændingestyrelsen, og at lønnen til asylansøgeren skal udbetales kontant, efter at arbejdsgiveren har fratrukket skatten.
- Som det er nu, kræver det en ekstra arbejdsindsats og stor vilje af arbejdsgivere at ansætte en asylansøger. Og det er ærgerligt, når det netop er et aktivt arbejdsliv, der kan bane vejen for en god integration, siger Anne la Cour.
I et brev til partiernes integrationsordførere anbefaler Røde Kors en mere smidig sagsgang og bedre information til asylansøgerne om deres muligheder.
Et eksempel på en stor virksomhed i Danmark, der står klar med både praktikpladser og jobmuligheder, er ISS.
- Der er rigtig mange kompetencer blandt de flygtninge, der kommer til landet nu. Samtidig ved vi, at vi om kort tid kommer til at mangle arbejdskraft, siger Rya Lene Terney, kundechef i ISS.
Ifølge Udlændingestyrelsen er der kun givet 39 tilladelser til beskæftigelse fra maj 2013 til november 2014.
/ritzau/