Mens kommunernes kontrolenheder jagter sociale bedragere i den bedste sendetid, tyder alt på, at de kunne hente langt større beløb ind til den fælles kasse ved at jagte sig selv.
For når der flyder for mange penge ud til modtagerne af sociale ydelser, skyldes det oftere fejl i kommunernes sagsbehandling end bevidst snyd fra borgerne, mener eksperter.
- Det er fornuftigt at gøre noget ved dem, der snyder. Men potentialet er større ved at sætte ind tidligere. Hvis pengene først er udbetalt, skal vi kræve dem tilbage. Det er dybt besværligt og dårlig borgerservice, siger Morten Ry, som er partner i konsulentfirmaet Deloitte.
Deloitte anslår i en nylig analyse af socialt snyd og fejludbetalinger, at kommunerne kan hente en halv milliard kroner ind på at kræve allerede udbetalte ydelser tilbage.
Men der kan hentes fire gange så meget - altså to milliarder kroner - på at sikre, at ydelser bliver stoppet tilstrækkelig hurtigt, for eksempel når en borgers forhold ændrer sig. Tallet er udtryk for et forsigtigt skøn og kan være markant højere.
I KL (Kommunernes Landsforening) medgiver chefkonsulent i kontoret for digitalisering og borgerbetjening Charlotte Munksgaard, at rettidig omhu er en bedre forretningsmodel end en styrket kontrolindsats.
- Det er en meget omkostningsfuld måde at arbejde på i forhold til, hvad det ville koste, at ydelserne ikke blev udbetalt i første omgang, siger Charlotte Munksgaard.
I fjor blev der udbetalt sociale ydelser for 305 milliarder kroner. Og ifølge DR's programserie 'Aktion socialt bedrageri' snydes der årligt for 5-12 milliarder kroner om året - svarende til 19.000 lægestillinger eller en halv Storebæltsbro, som det udtrykkes.
Det tal svarer til et bud, som KMD (tidligere Kommunedata) lancerede i en analyse af socialt bedrageri i slutningen af 2011, og det er markant højere end skønnet fra Deloitte på 2,5 milliarder kroner.
I praksis er der ingen, der kender omfanget af det sociale bedrageri.
I 2012 opfangede kommunernes kontrolenheder snyderi for 370 millioner kroner. Men formentlig snydes der for mere, vurderer man i KL.
Ifølge KMD vurderer kommunerne, at hovedårsagen til for store udbetalinger er bevidst bedrageri. Men undersøgelser af socialt bedrag i England viser kontrollerne, at kun en tredjedel af de forkerte udbetalinger skyldes bedrageri. Resten skyldes smuttere og misforståelser af reglerne - både fra borgernes og myndighedernes side.
Og selvfølgelig kan der ske fejl i sagsbehandlingen, påpeger Mikkel Bo Madsen, som er seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
»Når man spørger sagsbehandlerne selv, er de tilbøjelige til at vurdere, at deres egen andel af fejl er forsvindende lille i forhold til omfanget af bedrageri. Men undersøger man det empirisk, fordeles fejludbetalingerne noget mere ligeligt,« siger han.
Kilde: Ugebrevet A4