Den årlige armlægning mellem stat og kommuner om næste års økonomi, er de sidste fire år endt med, at kommunerne har skåret i budgetterne for byggeri og anlæg.
Men i år skal kommunerne ikke længere betale prisen for en stigende regning for byggeri og anlæg på landsplan, mener Kommunernes Landsforening (KL).
- Der er absolut ikke frås i kommunerne. Hvis man ser, hvor anlægspengene bliver brugt lige nu, så er det i staten og regionerne, siger KL-formand Martin Damm (V).
Finansminister Kristian Jensen (V) vil ellers have kommunerne til at begrænse pengene til byggeri og anlæg for at forhindre overophedning af økonomien og flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Men ministeren burde kigge til staten og regionerne i stedet for at skære på kommunerne, mener man i KL.
- Det er rigtig, at der er meget i gang i Danmark. Men det er bare ikke i den kommunale sektor. Det er alle de her supersygehuse og broer, siger han.
Selv om flere kommuner investerer i nye veje og skoler, mener Martin Damm, at toppen langt fra er nået, når det kommer til mulige investeringer.
- Det er os, der har ansvaret for langt de fleste bygninger, broer og havne. Og det der sker lige nu, det er, at vi underinvesterer i dem. Det er dyrt på den lange bane, siger han.
Martin Damm er enig med blandt andet brancheorganisationen Dansk Byggeri, der synes at man gør klogt i at renovere løbende i stedet for at skulle genopbygge og bruge store summer på nybyggeri.
- Jeg tror, at de fleste kender til, at hvis man ikke får malet vinduerne, så skal man udskifte dem nogle år efter. Det er det, man ser på plejehjem, folkeskoler og ude på vejene.
- Man kan bare spørge trafikanterne ude på vejene, om de (vejene red.) er i tip top stand, og om kommunerne har overinvesteret i dem, siger han.
/ritzau/