Vedligeholdelse af veje, snerydning. pasning af parker, rengøring på skoler, rengøringen på skolerne og plejehjem og indsamling af affald.

Der skulle ellers være masser af ufaglærte job i det offentlige.

Men jobbene er slet ikke i det offentlige mere. I snit er 35-40 af budgettet på den slags kommunale opgaver nu lagt i over det private erhvervsliv.

Det har fået de tilbageværende ufaglærte til at sige stop. De kræver ved overenskomstforhandlingerne, at kommunerne ikke sender flere tilskuds-ansatte ind på deres arbejdspladser.

For udliciteringerne betyder, at politikernes krav om at kommuner og regioner skal tage sig af sociale opgaver ved at ansætte ældre, syge og arbejdsløse, kan nærme sig det umulige.

"Når der er opslået flere akutjob på djøf-området end blandt medarbejdere til teknik og service, så er det ikke så overraskende. Tallene afspejler det, hvor man oftest bruger udliciteringer i kommunerne,” siger Ole Helby Petersen, der er seniorforsker ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Rigtig mange arbejdspladser forsvundet

”Men det er, set over tid, rigtig mange arbejdspladser,” siger Ole Helby Petersen.

”Det giver en aktuel udfordring i forhold til akutjobbene, at så stor en del af arbejdet er i privat regi. Når man gerne vil have at det offentlige tager en række sociale hensyn, så har man ikke ledelsesretten til det, fordi opgaven er lagt ud på kontrakt” siger Ole Helby Petersen.

Udliciteringer tog fart under den tidligere regering, der gradvist hævede kravet for, hvor mange procent af de kommunale opgaver, der skulle sendes i udbud. Den nuværende har fjernet det igen, men udliciteringerne er fortsat.

Alene de seneste tre år er hvert fjerde kommunale job indenfor vej og park og rengøring forsvundet. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Hver anden husassistent er i skånejob

Formand for FOA Dennis Kristensen mener ikke, at politikerne tager konsekvensen af, at så mange ufaglærte job er forsvundet fra kommunerne, når de bruger offentlige sociale og arbejdsmarkedstiltag.

”Vi ser et tydeligt billede af, at kommunerne anvender FOAs g 3Fs ufaglærte grupper til koncentration af den ekstraordinære beskæftigelse, og koncentrationen stiger i takt med, at ufaglærte jobs i kommunerne forsvinder som følge af udlicitering og Frit Valg,” lyder det fra Dennis Kristensen.

Dele af arbejdet med pleje af ældre og syge må ikke udliciteres, så her opstår der, hvad Dennis Kristensen kalder jobgettoer for ikke-ordinært ansatte. Blandt Dennis Kristensens medlemmer er næsten hver anden husassistent ekstraordinært ansat: 30 procent i fleksjob, 11 procent i jobtræning og syv procent af andre typer beskæftigelsestiltag.

Også 3F kritiserer, at man ikke tager højde for, hvor mange ufaglærte job, der er forsvundet.

”Det er ikke vores indtryk, at de tænker gennem, hvor man kan få gode, meningsfulde job til de former for aktivering, de planlægger,” siger formand 3Fs for den offentlige gruppe Ellen K. Lykkegaard.

Job forsvinder på vejen

Kommuner og regioner kan godt skrive sociale klausuler ind i kontrakterne, når de udliciterer og kræve virksomheden, tager fleksjobbere, lærlinge og ledige.

Men det er meget lidt brugt. Det en opgørelse fra 2011 lavet af Cabi, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Her havde 54 procent af kommunerne prøvet at bruge sociale klausuler. De fleste af kommunerne angiver, at de har fået ansat 10 personer

Det er heller ikke nemt at påtvinge virksomhederne nye ansatte. En del af jobbene forsvinder nemlig ved overgangen til det private.

"Jeg har aldrig set en udlicitering, hvor der ikke efterfølgende blev fyret eller sat ned i tid. Når det bliver fyret 3000 i det offentlige, så bliver der ansat 1500 i det private," siger Ellen K. Lykkegaard.

I næste weekend slutter overenskomstforhandlingerne i kommunerne og det bliver afgjort, om fagforeningerne får strammet reglerne for, hvor mange tilskudsansatte, der kan være. På grund af forhandlinger vil Kommunernes Landsforening (KL) ikke kommentere på området.