Kommunerne har aldrig ført skullet forholde sig til så mange underretninger om børn og unge, som de gør i dag. Antallet af børn og unge, der er blevet foretaget en underretning om, er således steget med 21 procent på fire år.
Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets Socialpolitisk Redegørelse 2019, skriver Kristeligt Dagblad.
En underretning er en henvendelse fra en fagperson eller en borger om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.
I 2018 blev kom der 127.200 underretninger om 75.000 børn og unge svarende til 348 underretninger om dagen. Det er rekordmange.
Til sammenligning kom der i 2015 97.000 underretninger om 59.000 børn og unge under 18 år.
Frank Ebsen er docent på Institut for Socialt Arbejde på Københavns Professionshøjskole, hvor han forsker i underretninger. Han vurderer, at stigningen stadig skyldes Barnets Reform fra 2011 og den såkaldte overgrebspakke fra 2013.
- Det er selvfølgelig positivt, hvis stigningen i underretninger virkelig rammer de børn, som har brug for hjælp. Modsat kan man frygte, at vi lige nu oplever underretninger af børn, som slet ikke burde være inde i systemet, siger han til Kristeligt Dagblad.
Tiltagene med Barnets Reform og overgrebspakken kom efter en række grove sager om seksuelt misbrug af børn i blandt andet Tønder og Brønderslev.
De fastslår, at alle borgere har pligt til at underrette deres kommune, hvis de er bekymrede for, om et barn er i fare, mens fagpersoner som eksempelvis lærere blev underlagt en såkaldt skærpet underretningspligt.
Lene Mosegaard Søbjerg er forskningschef ved University College Syddanmark og ved at færdiggøre et projekt, hvor hun sammen med et hold gennemgår 511 underretninger fra Silkeborg og Hjørring.
Hun mener, at det stigende antal underretninger er et problem, fordi det kan være svært for behandlerne at nå at behandle dem inden for det døgn, der foreskrives.
- Der er ikke noget, der indikerer, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, skulle være steget. Med de mange underretninger er der dermed en risiko for, at pressede sagsbehandlere overser de børn, der har brug for hjælp, eller at denne gruppe af børn får hjælpen for sent, siger hun til avisen.
I sin nytårstale fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil arbejde for at få tvangsanbragt flere børn så tidligt som muligt.
Anbringelserne sker ofte på baggrund af underretninger, der spiller en afgørende rolle for de sociale myndigheder.
/ritzau/