I sidste uge meldte KL ud, at kommunerne havde nået deres mål om at opslå 3.000 akutjob.
De mange akutjob siger dog ”ingenting” om, hvor mange langtidsledige, kommunerne har hjulpet, siger Verner Sand Kirk, administrerende direktør i AK-Samvirke:
”Det er prisværdigt, at de har slået dem op, men det siger intet om, hvor stor en del af problemet med de udfaldstruede dagpengemodtagere, det bidrager til at løse.”
Det indgår ikke i regeringens aftale med de offentlige og private arbejdsgivere, at de skal holde øje med, om deres opslåede akutjob rammer målgruppen.
Derfor er der ikke nogen, der kender effekten af akutjobordningen, der går ud på at oprette 12.500 akutjob, og som skulle afbøde antallet af udfaldsramte dagpengemodtagere frem mod 1. juli.
Det er ifølge AK-Samvirke et et problem, fordi man dermed ikke ved, hvor stort et antal udfaldstruede dagpengemodtagere, man står med, når akutjobaftalen udløber.
KL: Vi ser på det store billede
KL oplyser, at man ikke har planer om at lave opgørelser over, hvor mange akutjob, der går til gruppen af langtidsledige.
Man følger implementeringen af akutjobaftalen i kommunerne på en række andre fronter, oplyser Kristina Bendixen, vicekontorchef i KL’s Arbejdsmarkedskontor.
Eksempelvis ved at lave retningslinjer for rekruttering, der betyder, at mindst én langtidsledig skal til samtale, hvis de ellers har kvalifikationerne i orden.
Kan I overhovedet følge med i effekten af de akutjob, der bliver slået op, når I ikke ser på, hvor mange langtidsledige, der får stillingerne?
”Det er ikke ambitionen. Ambitionen er at implementere akutjobaftalen (oprette 3.000 stillinger, red.) og at følge med i, hvordan det går med den samlede akutmålgruppen – de omkring 50.000 personer i bruttomålgruppen,” forklarer Kristina Bendixen.