Fortæl os, hvor mange timer du ønsker at arbejde om ugen, så justerer vi arbejdstiden efter det. Nogenlunde den besked har Københavns Kommune igennem et år givet 497 medarbejdere i tre forvaltninger. Som en del af et pilotprojekt har de fået tilbudt at ændre deres arbejdstid for en periode.
Det har 43 medarbejdere takket ja til, viser kommunens evaluering. 23 har valgt at gå ned i tid, mens resten har øget antallet af timer, der er på job.
En af dem er Pia Søndergaard, der er ansat som koordinator hos Jobcenter København. I knap et år har hun arbejdet tre timer ekstra om ugen, så hun når op på 40 timer.
- Jeg kan godt lide at gå på arbejde, så jeg tænkte, at det var en oplagt mulighed for at tjene lidt flere penge, og jeg slap for at finde et bijob, siger hun til DR P4 København.
De ekstra timer betyder, at hun går en halv time senere i ugens fire første dage og en hel time ekstra om fredagen. Og det generer hende ikke – tværtimod oplever hun, at hun får mere ud af arbejdsdagen.
- Jeg har ikke små børn, der skal hentes klokken fire i en daginstitution, så det passer godt i mit liv. Det har jeg tidligere haft, og dengang arbejdede jeg på nedsat tid. Men nu har jeg en halv time ekstra, hvor der er ro til at blive færdig med arbejdsopgaverne, uden at jeg nødvendigvis skal gå hjem, fordi arbejdsdagen slutter.
På det jobcenter i København, hvor Pia Søndergaard er ansat, har 22 medarbejdere justeret deres arbejdstid i løbet af pilotprojektet. Det kan give udfordringer med planlægningen, siger centerchef Jannik Nielsen til DR P4 København.
- For eksempel hvis nogle medarbejdere er gået så meget ned i tid, at de tager en hel ugentlig fridag – hvor lægger man så afdelingsmøderne og andre aktiviteter, der er fælles for en hel afdeling? På den måde kan det give nogle udfordringer med at skabe sammenhængskraft i en afdeling.
På den anden side er gevinsterne ved at imødekomme medarbejdernes ønsker så store, at det opvejer besværet, oplever Jannik Nielsen.
- Det kræver et godt overblik over, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke ressourcer vi har til rådighed i centret. Til gengæld er medarbejderne gladere, og i sidste ende løser vi vores kerneopgave bedre.
I enkelte situationer har det været umuligt at efterkomme et ønske om at gå op eller ned i tid. Så er medarbejderne blevet tilbudt at blive rykket over i en anden afdeling, hvor der mulighed for at justere arbejdstiden, fortæller Jannik Nielsen.
Også forskningen underbygger billedet af, at fleksibilitet i forhold til arbejdstiden giver mere tilfredse medarbejdere. Men det kan også give dårlig stemning internt på en arbejdsplads, siger arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Anna Ilsøe, der særligt har kikket på private arbejdspladser.
- Helt lavpraktisk kan der være en, der har fri en fast ugedag, så ingen andre kan få fri den dag, hvis der opstår behov for det, og så kan der faktisk opstå misundelse.
Skal man undgå den slags problemer, er nøglen at koordinere opgaverne, så fleksibiliteten ikke går ud over enkelte medarbejdere, siger Anna Ilsøe.
- Det kan være en rigtig god idé at ledelsen får snakket med tillidsrepræsentanterne, for det er tit dem, der har overblikket over, hvordan arbejdsopgaverne bliver planlagt, hvordan medarbejderne har det internt, og hvilke ønsker og behov de har som gruppe.
I kølvandet på pilotprojektet i København har en række kommuner i hovedstadsområdet haft spørgsmålet om mere fleksibel arbejdstid på dagsordenen. Ingen steder er der blevet vedtaget nye ordninger.
DR København