Selvom Københavns Kommune har pligt til at vedligeholde Dronning Louises Bro på Nørrebro, så er der nul kroner i erstatning til den 14-årig pige, der fornylig mistede førligheden efter et fald fra broen.
Københavns Kommunes miljø og teknik-forvaltning oplyser til Newspaq, at man mener at have overholdt vedligeholdelsespligten, selvom gelænderet var gennemtæret af rust.
"Efter min bedste overbevisning har kommunen ikke noget ansvar," siger chefjurist i forvaltningen til TV 2 Lorry.
For to en halv måned siden styrtede den 14-årige og hendes veninde fire og en halv meter ned fra broen og landede på en cykelsti nedenunder. Veninden slap med knubs, mens den 14-årige pige brækkede ryggen og blev lam fra livet og ned.
Hendes advokat Søren Jensen mener modsat kommunen, at der er stærke argumenter for, at kommunen er erstatningsansvarlig.
"Jeg mener ikke, det er i orden at kommunen, med det ansvar de har, kan holde sig fri for erstatning. De har ikke gjort det, de burde have gjort. Meget taler for, at de ikke har undersøgt broen tilstrækkeligt," siger han til TV 2 Lorry.