Det var knap så sjovt for den amerikanske komiker Andy Dick, da han i weekenden blev anholdt for sexuelt overgreb.
Politiet opsøgte Andy Dick på en bar i West Virginia, og han sidder nu varetægtsfængslet i Western Regional-fænglet.
Det er ikke første gang, den 44-årige stjerne har været i politiets søgelys. I 1999 brød han også loven, da han som følge af en bilulykke erklærede sig skyldig i at være i besiddelse af kokain og marijuana.
Andy Dick slap dog for at komme i fængsel den gang, da han indvilgede i at gennemføre et afvænningsprogram. Det skriver usmagazine.com.
I 2009 medvirkede Dick i realityprogrammet 'Sober House', hvor berømtheder deler deres problemer med alkohol eller stoffer.
Her fortalte komikeren blandt andet, at hans stofmisbrug har fremprovokeret hans oprørende opførsel.