Brandvæsenet var natten til torsdag talstærkt til stede på Jernbanevej i Rønne på Bornholm.
Her havde en brand i en container ved et kollegie udviklet sig voldsomt, skriver presse-fotos.dk.
Branden nåede at få fat i facaden til en bygning og flere beboere måtte evakueres.
Torsdag morgen er der afspærret ved brandstedet, og politiet opfordrer på Twitter folk til at overholde afspærringen.
- I forbindelse med branden på Nordre Kystvej/Jernbanevej opfordrer vi alle evakuerede samt andre der måtte have opholdt sig i området til at ringe 1813 eller søge skadestue, såfremt man oplever hovedpine, kvalme, svimmelhed, åndenød eller lign. symptomer på røgforgiftning.
(Foto: Presse-fotos.dk)
(Foto: Presse-fotos.dk)
(Foto: Presse-fotos.dk)
(Foto: Presse-fotos.dk)