En mandlig beboer på Skjoldhøjkollegiet i Brabrand ved Århus kom i nat ud for en groft hjemmerøveri.
To røvere sparkede døren til hans kollegieværelse ind og stjal hans computer, telefon og fladskærm. De to mænd sparkede og slog desuden kollegianeren, skriver tv2.dk.
Overfaldet skete lidt efter klokken fire natten til søndag. Omkring fire timer senere ringede et vidne, og det satte politiet på sporet af gerningsmændene.
Østjyllands Politi har nu anholdt tre mænd, alle først i 20-erne. De bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag aften.
Politiet mener, at det er tilfældigt, at beboeren på kollegiet blev offer for forbrydelsen.