Var du ude i nat og synes, at halstørklædet og vanterne havde svært ved at slå til. Ja, så var det ikke mærkeligt.
Det var nemlig den koldeste nat i år indtil videre, siger meteorolog Andreas Nyholm fra TV2 Vejret.
"Det er kold luft, der ligger hen over Danmark. I nat var det klart i store dele af landet. Det gør, at jorden - når der ikke er specielt meget vind, konstant taber varme. Derfor kom vi ned på 15,9 graders frost i Nordjylland," siger han til Newspaq.
Og du kan ligeså godt vænne dig til kulden, for det bliver ikke varmere de kommende nætter.
Selvom natten var kold, er det dog lang fra vinterens koldeste nat.
Den rekord blev sat den 22. december i Holbæk med minus 23 grader.