Den tilspidsede konflikt mellem restaurant Vejlegården og fagforbundet 3F handler ikke blot om arbejdsforholdene for en snes ansatte, der hver aften serverer flæsk og persillesovs for jyske middagsgæster. Sagen om Vejlegården handler mindst lige så meget om løn- og arbejdsforhold for knap hundredtusinder ansatte i en hel branche.
Det skriver Ugebrevet A4 efter at have analyseret medlemstallene i de faglige organisationer, der organiserer ansatte i hotel- og restaurationsbranchen.
Fra 1996 til 2008 faldt andelen af ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, der er medlem af en fagforening, fra 61,7 til 48,9 procent ifølge en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har foretaget. Sammenlignet med andre brancher er det den største nedgang i andelen af organiserede ansatte.
Gruppeformand for Privat Service, Restauration og Hotel i 3F, Tina Møller Madsen, er bekymret for branchens fremtid.
- Restaurationsbranchen kan smuldre fuldstændig, hvis vi ikke sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold. Vi risikerer amerikanske tilstande på det danske arbejdsmarked på længere sigt, hvor nogle ender med at skulle arbejde for 40 kroner i timen og ikke får nogen pension, siger hun.
De seneste par år er tendensen til at ansatte i grillbarer, cafeer og restauranter springer det faglige medlemskab over, bare vokset og vokset. I dag er det ifølge fagforbundet 3F kun godt hver tredje lønmodtager på Danmarks cirka 14.000 restauranter, der er medlem af en fagforening. Dermed er hotel- og restaurationsbranchen den branche, der har den absolut laveste andel af ansatte med medlemskab af fagforening.
Samtidig er det også den branche, hvor flest arbejder uden overenskomst. Gruppeformanden for Privat Service, Restauration og Hotel i 3F, Tina Møller Madsen, vurderer, at kun hver tredje af i alt 100.000 ansatte i restaurationsbranchen i dag arbejder under forhold, der er sikret af en overenskomst.
- Det handler ikke kun om Vejlegården, stegt flæsk og persillesovs. Tjenere, kokke, opvaskere, smørrebrødsjomfruer og andre i branchen har en begrundet frygt for, at det bliver arbejdsgivers marked, og at lønnen vil blive trykket. Vi er også bange for, at brugen af illegal arbejdskraft vil vokse, og at sort arbejde vil florere, siger hun.
Danmarks erhvervsskoler uddanner hvert år cirka 1.000 kokke og tjenere, der efterfølgende kommer ud og udfolder deres kompetencer på restauranterne. Det mønster frygter Tina Møller Madsen går fløjten, hvis de i fremtiden ikke får den løn og anerkendelse, som de fortjener.
- Risikoen for at underminere erhvervets status er stor. Det er uhyggeligt at tænke på, når vi har et erhverv med to fireårige uddannelser med stor prestige, som er eftertragtet ude i verden. Det kan blive undermineret, og jeg tror ikke, at det vil tage ti år, hvis først der går hul på ballonen. Så går det lynende stærkt, siger hun.