Kog vandet i timer endnu

Der skulle have været resultater klar på vandprøver fra København. Men det er nu udskudt med flere timer.
Du må stadig ikke drikke vand fra hanen i København. Resultater på nye prøver kommer senere i dag, lørdag.
Du må stadig ikke drikke vand fra hanen i København. Resultater på nye prøver kommer senere i dag, lørdag. Foto: Colourbox

Københavnerne må blive ved at koge vandet i hvert fald timer endnu.

Ængstelige hovedstads-beboere skulle ellers have fået svar på, om deres vand er forurenet med colibakterier klokken 11 i dag, men der ligger stadig ingen resultater klar.

Astrid Skotte, der er pressekoordinator på Københavns Energi, fortæller, at man nu først forventer at få resultatet omkring klokken 14.

Dermed er der stadig fare for, at blive smittet med den farlige bakterie. Københavns Kommune har netop sendt service-sms'er ud til borgerne om, at de skal koge vandet fra hanerne, inden brug.

Coli-bakterien kan give diarré og opkast.

Det var i går, fredag, at en prøve af vandet på Nørrebro i København viste et for højt antal af colibakterier.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.