To køllebevæbnede mænd overfaldt i nat en 44-årig mand i dennes hjem i Glostrup. Det skete tidligt søndag morgen i Stenager.
Mændene sparkede døren ind og slog siden manden med køller på ryg og ben.
"Der er endnu ingen anholdte i sagen, men vi efterforsker stadig," siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Søren Schrøder, til jp.dk.
Ved det voldsomme overfald brækkede manden et skinneben, og han måtte sys med flere sting på grund af hårde slag i hovedet.
Både slutningen af sidste år og begyndelsen af det nye har budt på gentagne overfald med køller.