En storsamler af Anders And-blade har betalt 150.000 kroner for 18 gamle udgaver af Anders And & Co., der er 63 år gamle.
Den begejstrede køber kunne ikke dy sig, da han opdagede, at bladene var sat på auktion hos Samlerbørsen i København, fortæller han til B.T.:
- Det er simpelthen de flotteste eksemplarer, jeg nogensinde har set igennem de snart 30 år, jeg har samlet og investeret i tegneserier, fortæller den anonyme samler, der nu har låst bladene inde i en bankboks.
De gamle magasiner var alle pengene værd, selvom prisen i den grad oversteg vurderingsprisen på 12.500 kroner, fortæller køberen til B.T.:
- De bedste køb, som jeg har foretaget, har oftest været de dyreste og er da heller aldrig nogen, som jeg senere har fortrudt.
Kilde: B.T.