Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
De Samvirkende Købmænd, DSK, udtrykker stor tilfredshed med, at afgiften på sodavand afskaffes og ølafgiften sænkes med 15 pct.
"Afgiftslettelser på grænsehandelsvarer er en historisk beslutning. I mange år er afgifterne kun gået op, men nu er et bredt flertal blevet overbevist om, at højere afgifter koster arbejdspladser i Danmark," siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i DSK, De Samvirkende Købmænd.
"Vi forventer helt klart, at priserne falder i danske butikker, når afgiftslettelserne træder i kraft. Vi forventer også, at lavere afgifter betyder større omsætning i danske butikker og mindre grænsehandel. Forbrugerne får adgang til billigere varer. Butikkerne kan undgå afskedigelser og - afhængig af beliggenhed - skabe nye jobs," siger Claus Bøgelund Nielsen.
Faktaboks - afgifter før og nu:
Ølafgifter (alm. pilsner) i kr. pr. liter eksklusiv moms hidtil
Danmark Tyskland
Kr. 3,03 Kr. 0,67
Ølafgifter (alm. pilsner) i kr. pr. liter eksklusiv moms med 15 pct. lavere afgift
Kr. 2,58 Kr. 0,67
Sodavand (sukkersødede) i kr. pr. liter eksklusiv moms hidtil
Danmark Tyskland
Kr. 1,64 Ingen afgift
Sodavand (sukkersødede) i kr. pr. liter eksklusiv moms pr. 1. juli 2013
Kr. 0,82 Ingen afgift
Kr. 0,00 Ingen afgift pr. 1. januar 2014
For både øl og sodavand gælder, at der i Danmark også er en højere moms, afgifter på emballage og gebyrer til driften af pant- og retursystemet. Typisk udgør emballageafgiften 10 øre pr. emballage, og gebyret til driften af pant- og retursystemet udgør i gennemsnit 18 øre pr. emballage. I Tyskland er der hverken emballageafgift eller omkostninger til pant- og retursystemet, da de tyske grænsehandelsbutikker fortsat sælger øl og sodavand uden pant til danske kunder. Alle tal er eksklusiv moms.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.