Køb en traktor og få en gratis maskinpistol.
Sådan lyder tilbuddet hos den amerikanske traktorhandler, der står bag et noget utraditionelle salgstrick.
Henry Jordan, der er partner i firmaet Carolina Tractor and Marine, tilbyder sine kunder, at de kan få en gratis maskinpistol af typen AK-47 med i købet, når de køber en traktor, skriver farmersguardian.com.
Sælgeren mener, at tilbudet er fordelagtigt på alle områder. Salget i forretningen går op, og landmændene får mulighed for at beskytte dem selv.
"Ved du, hvad vi tænkte? Vi tænkte, at enhver mand bør have en båd, han kan fiske i, en pickup truck og en traktor, og han bør uden tvivl have et godt våben, så han kan beskytte sig selv og sin familie," siger Henry Jordan.
Den lokale sherif har udtalt, at han ikke har noget problem med det opsigtvækkende salgstilbud.
Det er dog ikke første gang, at USA har set tilbud som Henry Jordans. En bilforhandler ved navn Mark Muller forsøgte med noget lignende, da han satte sine biler til salg under sloganet:
'Gud, våben, mod og amerikanske Pick-Up Trucks'.