Et byrådsmedlem i Hillerød kan gå helligdagene i møde med et sort, forslået ben.
Ole Stark, der sidder i byrådet for Venstre, er nemlig blevet angrebet og tromlet ned af en tung, gal ko, skriver Hillerød Posten.
"Jeg skulle øremærke en kalv, og den brølede. Det hørte en af køerne, som kom hen til mig. Jeg plejer at kunne skubbe dem væk, og det prøvede jeg også. Så stangede den mig i hovedet og løb nærmest hen over mig," fortæller byrådsmedlemmet, der også er landmand.
Koen, der vejer omkring 600-700 kilo, formåede at gøre skade på Ole Starks ben og brystkasse, men han har dog ikke brækket noget.
Kilde: Hillerød Posten.