45 procent af danskerne er generede af søvnbesvær i forskellig grad. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Og ud af dem svarer mere end 13 procent, at de ligefrem har været "meget generede" af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste to uger.
Det tal er steget støt siden 2010.
Årsagen er dog ikke entydig, siger professor i søvnsygdomme ved Københavns Universitet Poul Jørgen Jennum.
Men det er dog paradoksalt, at vi både er rigere og bedre uddannede end nogensinde før, men samtidig aldrig har været så stressede.
- Alle de positive markører er der, og alligevel stiger stress og søvnløshed. Jeg vil ikke kloge mig på mekanismerne, for sandheden er nok, at vi ikke fuldstændig ved, hvorfor vi ikke kan sove.
- Men jeg tror, den sociale eksponering betyder rigtig meget, og det at vi stiller flere forventningsønsker til hinanden, siger han til avisen.
Det er især de unge kvinder mellem 16 og 24 år, som har problemer med nattesøvnen.
Hele 17,8 procent af dem tilkendegiver i undersøgelsen, at de inden for de seneste 14 dage har været "meget generede" af søvnbesvær.
Det overrasker ikke Søren Østergaard, der er centerleder ved Center for Ungdomsstudier.
Det hænger sandsynligvis sammen med, at unge kvinder også er mere stressede, mener han.
- Vi har at gøre med en gruppe af piger, der vokser op i en pigekultur, hvor det perfekte langt henad vejen er blevet det normale, siger han til Ritzau.
Ifølge ham er der mange af de piger, der går i gymnasiet, der fortæller om en stresset periode.
- De har rigtig mange bolde i luften, og det der med hele tiden at skulle have karaktererne 10 eller 12, det fylder rigtig meget hos dem rent mentalt.
- Det betyder meget i forhold til deres trivsel og herunder også i forhold til deres søvn, siger han.
Den tankegang tager de så med, når de for eksempel skal på universitet. Men her opleves det som endnu sværere at være "perfekt".
- Denne overgangsfase giver rigtig meget turbulens, siger Østergaard.
Når de bliver lidt ældre opdager de typisk, at man ikke behøver at være 100 procent "perfekt" hele tiden, forklarer Søren Østergaard.
/ritzau/