Tyskerne leverede en lektion i effektiv fodbold, da de på to scoringer af Miroslav Klose og et enkelt af Franck Ribery satte franskmændene til vægs i første halvleg og var foran 0-3 ved pausen.
Midt inde i anden halvleg blev der igen spænding om resultatet, da Sidney Govou og Karim Benzema havde reduceret til 2-3.
Men Bayern München holdt stand og tager førstepladsen i gruppen. Lyon bliver nummer to, mens Fiorentina tager tredjepladsen og dermed billetten til UEFA Cup'en efter en 0-1 sejr ude over Steaua Bukarest.
I gruppe G må Nicklas Bendtner og Arsenal tage til takke med andenpladsen, efter at englænderen tabte 2-0 i Porto. Bruno Alves og Lisandro López scorede FC Portos mål. Dynamo Kiev slog Fenerbahce 1-0 og slutter på tredjepladsen.
I Madrid fik Juande Ramos en perfekt start på sit nye job i Real Madrid, da hjemmeholdet slog Zenit Petersborg med 3-0. Det var dog ikke nok til at snuppe førstepladsen fra Juventus, der spillede 0-0 mod BATE Borisov.