En 26-årig kvinde fra Michigan i USA har født to sønner, efter hun selv blev erklæret hjernedød.
Christine Bolden havde mistet livet på grund af to aneurismer i hjernen.
Alligevel blev hun i går mor til to drenge, Alexander og Nicholas, der kom til verden ved kejsersnit. Børnene, der er født i 25. uge, er kun cirka 15 cm store, skriver Huffington Post.
Christine Bolden har ligget i koma siden 6. marts, hvor hun pludselig fik kraftig hovedpine og faldt om på gaden, mens hun gik en tur med sin kæreste og sin tre år gamle søn.
Hendes tante Danielle fortæller, hvordan familien de sidste uger har masseret hendes mave og talt med de ufødte babyer. Men i weekenden steg Christines blodtryk så meget, at det blev nødvendigt at indlede fødslen.
- Gud, han kunne have taget både hende og drengene, men han lod os have drengene. Det er et mirakel, siger Danielle til avisen.
Også Christines bror Vance Terrell er berørt:
- Jeg kan slet ikke vente til, de er store nok til, at jeg må holde dem. Så vil jeg fortælle dem alt om deres mor og give dem masser af kærlighed. De er så vidunderlige.
Kilde: Huffington Post