Den slags hedebølge, der i disse dage, hærger Europa og nu nærmer sig Danmark, vil vi se flere af i fremtiden.
I hvert fald så længe, at Jordens atmosfære fortsat bliver varmere og den globale middeltemperatur fortsat stiger.
Det forklarer Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og leder af Syddansk Universitets klimacenter. Han er desuden hovedforfatter på den seneste klimarapport fra FN's klimapanel.
- Når vi lever i en verden, der bliver varmere, så ser vi også flere varmeekstremer, og vi ser dem mere intense, siger Sebastian Mernild.
De højere temperaturer skyldes, at når drivhusgasser udledes i atmosfæren, så har den solenergi, der kommer ind i atmosfæren, sværere ved at slippe ud igen, forklarer han.
- Så vi har en energiophobning i vores atmosfæresystem. Det vil sige, at både atmosfæren og verdenshavene bliver varmere.
Dermed bliver de ekstreme varmehændelser hyppigere, lyder det.
- Og vi vil se det mere intenst med højere temperaturer fremadrettet, siger Sebastian Mernild.
Han peger på, at 2021 var det år, hvor der blev udledt mest CO2 nogensinde.
Sidste år var også en varm sommer i Europa. Det var den varmeste på kontinentet, som nogensinde er blevet registreret.
Den gennemsnitlige sommertemperatur i de europæiske lande blev målt til at være 1,0 grader over gennemsnittet målt i årene 1991-2020.
Den hedebølge, der denne sommer har ramt Europa, kommer fra Sahara i Afrika og er derefter blæst nordpå.
Først ramte den det sydlige Europa, men i starten af næste uge ventes den også at ramme Tyskland og Storbritannien.
Britiske meteorologer vurderede fredag, at der er 80 procents chance for, at den hidtidige varmerekord på 38,7 grader vil blive slået i begyndelsen af den kommende uge. Den rekord blev sat i Cambridge i 2019.
I Danmark forventer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at varmen rammer landet tirsdag og onsdag i næste uge med temperaturer på mellem 25 og 30 grader. Torsdag bliver det dog allerede køligere igen.
/ritzau/