Man kan vel dårligt kalde det pjækkeri.
Ikke desto mindre har de to X Factor-finalister, Sarah og Babou, ikke været i skole de sidste par måneder, fordi de har været travlt optaget af sangkonkurrencen, skriver B.T.
Og klassekammeraterne glæder sig til de to kommer tilbage, selvom de naturligvis har håbet på, at de kom så langt som muligt.
"Han var forbi en enkelt mandag og sige hej, ellers er det et par måneder siden, vi har set ham. Vi savner ham rigtig meget. Han er ligesom den sjove i klassen," fortæller Amalie Barslund Liboriussen fra Center 10 Aarhus Highschool om Babou til B.T.
Sarahs klassekammerater på Mørkhøj Skole i Herlev savner deres syngende veninden.
"Sarah er ligesom, du ser hende på tv. Hun er en hyper pige. Og hendes grin og skøre kommentarer mangler," fortæller Stine Jensen, der har kendt Sarah siden børnehaven.
Kilde: B.T.