Yemenitiske stammefolk har frigivet tre medarbejdere af hjælpeorganisationen Røde Kors, som opererer med mange folk i både den nordlige og den sydlige del af det arabiske land.
En sikkerhedskilde i Yemen bekræfter, at de er blevet frigivet.
De tre mænd kommer fra Schweiz, Kenya og Yemen, og de skulle være ved godt helbred.
De blev kidnappet mandag i den sydlige provins Abyan.
For en uge siden blev et finsk par og en østrigsk mandlig studerende frigivet, efter de var blevet bortført i Yemen fire måneder tidligere.
De tre gidsler, der blev bortført af klanfolk i Yemens hovedstad, Sanaa, den 21. december sidste år, blev 9. maj overdraget til myndighederne i nabolandet Oman.
Gidslerne blev sat på fri fod i byen Hawf ved grænsen til Oman efter en mægling mellem myndighederne i Oman og bortførerne, sagde en kilde til nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/Reuters