Faste retningslinjer og stop for udsigtsløse forløb. Det er nogle af de ingredienser, der skal sikre bedre plads til ledige i støttet beskæftigelse som eksempelvis fleks- eller seniorjob på kommunale arbejdspladser.
Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 51 fagforbund. Det skriver Ugebrevet A4.
Parterne er gået sammen om at sikre, at inklusionen af ledige kommer både den enkelte og arbejdspladsen mere til gavn.
Det skal gøres gennem en række fælles budskaber. De skal på sigt bane vejen for bedre inklusionsforløb i kommunerne.
- Vi har brug for, at vi står sammen om, at det her er noget, vi vil, og at det er noget, som kommunerne på topniveau tager ejerskab for, siger KL-formand Michael Ziegler til Ritzau.
Indsatsen kommer på baggrund af en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Den har kigget på inklusion af ledige på særlige vilkår på kommunale arbejdspladser.
I 2016 var knap hver 10. kommunale medarbejder - godt 60.000 personer - en ledig, der var ansat i støttet beskæftigelse såsom virksomhedspraktik, nyttejob eller seniorjob. Det skriver Ugebrevet A4.
Og rapporten viser, at hvis ledelsen glemmer at inddrage de faste medarbejdere i at inkludere de nye kolleger, bliver effekten negativ for alle parter.
- Hvis man i forvejen har fem fleksjobbere, tre i virksomhedspraktik og to i skånejob, mens man samtidig bliver bedt om at tage nogle flygtninge i IGU-forløb (integrationsgrunduddannelsen, red.), så går det galt, hvis man ikke inddrager medarbejderne og tager deres bekymringer alvorligt.
- Det er desværre en problemstilling, vi har set gennem mange år, siger gruppeformand for Den Offentlige Gruppe hos 3F Ellen Lykkegaard til Ugebrevet A4.
Også inddragelse af lokale tillidsrepræsentanter og et klart mandat fra den kommunale ledelse er blandt de indsatser, der skal forbedre inklusionen
/ritzau/