42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen. 5000 færre lærere i folkeskolen. Eller 4600 dårligt stillede børn kan ikke få plejefamilie.
Det kan blive konsekvensen af Venstre-regeringens plan om, at kommunerne skal "omprioritere" én procent af budgettet hvert år, lyder det fra landets kommuner (KL), der nu sætter ind med et frontalangreb mod regeringen.
Omprioriteringen vil ifølge KL koste omkring 2,3 milliarder kroner - penge, som vil ramme den kernevelfærd, der var så omdiskuteret under valgkampen, og som regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen lovede at stå vagt om.
Kommunernes Landsforening (KL) har regnet på, hvad de 2,3 milliarder kroner i såkaldt omprioritering vil betyde inden for bestemte kerneområder i den kommunale velfærd.
For hjemmeplejens vedkommende vil det i givet fald betyde 42 minutters mindre hjemmehjælp per borger om ugen - svarende til 36 timer om året.
Og på folkeskolens område, svarer de 2,3 milliarder kroner til hver 10. lærer. Eller knap 5000 stillinger. Og for daginstitutionernes vedkommende, svarer omprioriteringen ifølge KL til lønudgifterne til knap 6000 pædagoger.
I spidsen for KL's angreb er organisationens formand, Martin Damm, der vel at mærke selv er Venstre-mand.
- Det her vil helt sikkert ramme kernevelfærden, og det vil jo vokse år for år. Hvis du lægger det her sammen hen over fire år, vil det svare til 25 milliarder kroner.
- Det er jo ikke, fordi kommunerne ikke vil effektivisere. Vi effektiviserer allerede for omkring tre milliarder kroner, og vi har i praksis kørt med nulvækst, også under den tidligere regering. Så den slags er vi vant til, påpeger han og fortsætter:
- Nu vil staten så tage en procent mere, og den vil regeringen så tage til noget andet, om det så er topskat eller flere betjente, eller hvad de nu har tænkt sig.
Regeringen har forsvaret sig med, at man vil bruge pengene fra omprioriterings-besparelserne til netop kernevelfærd. Men det er ikke nok til at berolige Martin Damm:
- Hvis de giver os den procent tilbage igen, så kunne vi jo være med på det, men det er jeg absolut ikke sikker på vil ske. Pointen er, at de vil bruge pengene til topskattelettelser og alt muligt andet.
- Og selv, hvis vi siger, at vi får alle pengene tilbage, så er det jo lidt kineser-agtigt, at vi først skal spare og fyre folk for 2,5 milliarder til oktober, for så at få pengene tilbage og hyre personale igen, når der kommer en finanslov i november, siger han.
/ritzau/