Så er holdet næsten på plads.
Træner Keld Bordinggaard offentliggjorde i dag hvilke 27 unge fodboldspillere, der udgør hans bruttotrup, når der om 19 dage skal spilles EM i U21-fodbold i Danmark.
Blandt de udtagede spillere er flere store profiler i dansk fodbold. Blandt andet Christian Eriksen, der tidligere i år blev kåret til årets talent i sin hollandske klub Ajax.
På listen er også Simon Kjær, hvis deltagelse på holdes dog har været meget tvivlsom. Kjærs tyske klub Wolfsburg har gjort, hvad de kunen, for at holde danskeren ude af U23-holdet.
Men chancerne for, at han kommer til at løbe på banen iført en rød-hvid trøje, er nu særdeles store.
Før holdet den 11. juni mod Schweiz i Aalborg skal yderligere fire spillere sorteres fra.
"Vi havde lovet, at give navnene på de 23 spillere i dag. Men der er nogle spørgsmålstegn, vi gerne vil have svar på. Jeg vil gerne have de sidste par Superligakampe med, så vi kan være sikre på, at vi træffer det rette valg", siger Keld Bordinggaard ifølge DMU.
Udover Schwiz er Danamrk i gruppe med Hviderusland og Island.
Se hele listen over spillerne her