Han frygtede trænerskiftet, frygtede det ville berøve ham en ellers sikker startplads. Men Palermos danske landsholdsspiller, Simon Kjær, er tilsyneladende også i kridhuset i den nye træner Delio Rossis fodboldøjne.
I hvert fald blev kampen mod Reggina i går aftes fløjtet i gang med midtjyden som spiller på banen. Om det var Kjærs skyld, at Rossi fik en ønskestart, er uklart, men umiddelbart var holdkortet velskrevet.
For Palermo slog Reggina 4-1 og er nu klar til ottendedelsfinalen i den italienske pokalturnering.
Sejrplanen blev fulgt. Fabrizio Miccoli bragte hjemmeholdet foran ved hjælp af et straffespark. Men planen udførsel havde dog et lille uhensigtsmæssigt bump, for kort tid inde i anden halvleg udlignede Sergio Volpi til 1-1.
Så tog Palermo derefter målstøvlerne på og sætte tre kasser ind på et kvarter. Og så var der ikke mere at skrive om i den kamp