Kirsten Bay Andersen døde ved kvælning, oplyser politiet
Obduktionen af Kirsten Bay Andersen er færdig. Politiet oplyser, at hun blev kvalt. Derudover kan politiet fortælle, at hun døde ganske kort tid efter det tidspunkt, hvor hun forsvandt.
Dermed viser obduktionen, at Kirsten ikke blev smidt i vandet i live, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Dødstidspunktet er altså lige omkring eller kort tid efter, at Kirsten Bay Andersen forsvandt natten til lørdag den 26. september
Kirsten Bay Andersen blev fundet af dykkere på bunden af Haderslev Fjord med en betonklods bundet fast om foden.
Efter, at det i dag blev offentliggjort, at det var Kirsten Bay Andersen, der var blevet fundet, har beboer i Haderslev valgt at vise deres medfølelse ved at flage på halvt.