En 44-årig mand, der var på værtshuset Rottehullet, forrige fredag, da Kirsten Bay Andersen forsvandt, har været aktiv på sin datingprofil.
Ifølge B.T.s oplysninger gik den 44-årige mand, ifølge logfilen, ind og tjekkede sin datingprofil mandag morgen kl. 7.27.
Her har han en profil under et andet profilnavn end sit eget navn og uden billede. Siden har han ikke efterladt sig spor.
Han var natten til lørdag, da Kirsten Bay Andersen forsvandt, i byen og flirtede med to kvinder, som han uden held inviterede med i sin båd.
Politiet har efterfølende ransaget hans lejlighed i Haderslev, hvor han bor alene med sine to sønner på 13 og 16 år.
I går søgte 120 frivillige efter den forsvundne 52-årige Kirsten Bay Andersen fra Vojens.
Og i dag leder også fynske frivillige på den fynske vestkyst, for hvis kvinden er faldet i vandet, er hun måske drevet i land dér.
Bianca Wortmann, der koordinator de frivilliges indsats kommer fra Vojens, men kender ikke Kirsten Bay Andersen.
"Jeg kender hende ikke, men har set hende på jobcentret. Men jeg synes, det er frygteligt, at det er sket i min by. Det kunne have været mig, det kunne have været mine børn, der var forsvundet. Vi vil kunne være sikre i vores by," siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.