Den tidligere pornostjerne, Kira Eggers, har forbrændt sit ene bryst med varm kaffe, indrømmer hun selv i sin klumme på ekstrabladet.dk.
Brystbomben fik den farlige stempelkande i fødselsdagsgave i november og lige siden har hun kæmpet for at lave kaffe uden at svine hele køkkenet til.
"Hver gang jeg ville bruge den, var det som om, at der var vakuum i kanden. Det resulterede i, at jeg hver morgen måtte finde avancerede måder at lave min kaffe i stempelkanden på, så jeg undgik kaffegrums og vand spredt ud over det hele," skriver Kira Eggers.
Til sidst besluttede hun at bruge sit ene bryst til noget fornuftigt.
"Jeg lænede mig ind over den og pressede let, men bestemt ned på stemplet i den tro, at så længe stemplet blev ført lige ned, ville jeg være sekunder fra en god kop kaffe."
Men det endte med kaffe overalt, inklusiv på den barmfagre kvindes ene bryst.
"I stedet fik jeg en skoldet pat. Kogende vand stod ud til alle sider og igennem mit tøj. Jeg peb lidt, men troede egentlig ikke, jeg havde taget så meget skade. Lige indtil jeg så mig selv i spejlet om aftenen, og så mit ene bryst komplet vansiret," skriver hun, og slutter med at filosofere over det heldige i, at hun ikke mere lever af at fremvise sine bryster.