Kina har officielt anholdt to canadiere, der siden december sidste år har været tilbageholdt af de kinesiske myndigheder.
Det oplyser Kinas udenrigsministerium torsdag på et pressemøde.
De to canadiere blev tilbageholdt, efter Canada tilbageholdte en af topcheferne i den kinesiske telegigant Huawei, der også er datter af selskabets stifter.
Canadas regering fordømmer i skarpe vendinger, at Kina nu formelt har anholdt de to canadiere. Det skriver AFP.
- Canada fordømmer kraftigt de vilkårlige anholdelser, lige som vi fordømmer den vilkårlige fængsling 10. december, hedder det i en erklæring fra det canadiske udenrigsministerium.
- Vi gentager vores krav, at Kina øjeblikkeligt løslader Kovrig og Spavor.
Michael Kovrig og Michael Spavor er anklaget for at have indsamlet kinesiske statshemmeligheder.
Ifølge Kina er Kovrig "mistænkt for at indsamle statshemmeligheder og efterretninger til udenlandske styrker".
Spavor er "mistænkt for at stjæle og ulovligt tilbyde statshemmeligheder til udenlandske styrker", hedder det.
Michael Kovrig, der er tidligere diplomat, og Michael Spavor blev tilbageholdt i december. Det skete, kort efter at Canada på begæring af USA tilbageholdte Meng Wanzhou, der er finansdirektør for Huawei.
USA ønsker hende udleveret til mulig retsforfølgelse for at omgå sanktioner over for Iran.
Kina har gentagne gange forlangt, at Meng løslades.
Canadiske eksperter og tidligere diplomater er dog ikke i tvivl om, at Kina bruger anholdelsen af Kovrig og Spavor til at lægge pres på Canada.
Meng er fortsat tilbageholdt i Canada med elektronisk fodlænke.
Huawei-chefen mener, at hun i forbindelse med sin anholdelse fik krænket sine rettigheder. Hun skal være blevet tilbageholdt, visiteret og afhørt, inden hun fik at vide, at hun var blevet anholdt.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.