Shuaib Khan er tirsdag blevet udvist af Danmark, efter at Højesteret har idømt Loyal To Familia-lederen en ubetinget udvisning for at have truet en betjent i sommeren 2017.
Flere sager om udvisning af kriminelle udlændinge i Danmark har de seneste år fået stor opmærksomhed.
Højesteret har tidligere afvist at udvise den kroatiske statsborger Gimi Levakovic, på trods af at han har flere domme bag sig.
Jura Levakovic, et andet medlem af familien, er blevet udvist af Danmark.
Et 30-årigt medlem af banden Loyal To Familia blev i maj idømt udvisning fra Danmark i seks år af Højesteret.
Udvisninger ved dom i tal siden 2010:
1884 blev udvist ved dom i 2017.
1927 blev udvist ved dom i 2016.
1520 blev udvist ved dom i 2015.
1495 blev udvist ved dom i 2014.
1809 blev udvist ved dom i 2013.
1379 blev udvist ved dom i 2012.
1019 blev udvist ved dom i 2011.
1050 blev udvist ved dom i 2010.
Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
/ritzau/