Model og Vild Med Dans-deltager Malena Belafonte synes selv, hun er for tynd og råder nu unge piger til at passe på deres krop.
"Man skal ikke være så tynd. Jeg vil meget hellere have nogle former. Det synes jeg for det første, er pænere, og så er det også sundere. Det skal ikke være sådan, at alt fedtet ryger ud af kroppen," siger Malena Belafonte til B.T.
Modellen har i en stor del af sit liv været en del af den hårde modelverden, hvor lav vægt er vejen til succes. Belafonte har dog aldrig følt sig presset til at gå ned i vægt, da hun altid har været tynd.
Normalt vejer Belafonte 50 kilo. Men efter mange timers træning i danselokalet har den 171 meter høje model tabt sig fire kilo. Hun regner dog med at tage kiloene på igen, når Vild Med Dans er slut om halvanden uge.