Hollywood-stjernen, Kiefer Sutherland, er nok allermest kendt for sin rolle som Jack Bauer i tv-serien '24 timer'. Og måske var grunden til at han gik grassat på en stripklub i London i sidste uge, at han havde været vågen i 24 timer.
Målet for turen til London var i hvert fald at drikke sig stiv. Og det lykkedes i den grad.
Efter at have deltaget i et talkshow tog han nemlig på 'Stringfellows Lapdancing Club', og her tog den ellers rolige aften en sær drejning.
"Han gik fuldstændig bananas og råbte og skreg. Og han dansede rundt som Peter Crouch (engelsk fodboldspiller, der danser som en robot)," fortæller en gæst på klubben til The Sun.
Den døddrukne stjerne sprang til sidst op på scenen og smed blusen. Gæsterne nåede dog ikke at få glæde af synet af mini-Kiefer, før den halvnøgne mand blev standset af personalet på stripklubben.
"Vi fortalte ham venligt, at det er pigernes job at smide tøjet og ikke gæsternes, hvorefter han brød ud i latter," skriver Stringfellows Lapdancing Club i en meddelelse om hændelsen.
De fastslår desuden, at Kiefer Sutherland er en af deres vigtigste A-liste kunder, og at klubben på ingen måde er vred på ham, men tager det med et smil.