Der bliver kamp til stregen, når det skal afgøres, hvem der får filmrettighederne til romanen The Other Hand, som den britiske forfatter Chris Cleave står bag.
The Other Hand skildrer historien om en 14-årig afrikansk pige, der tager til England for at lede efter en britisk enke med navnet Sarah.
Kidman har for nylig læst bogen i et fly fra Los Angeles til Australien, og nu er hun helt hug på at skulle spille rollen som Sarah i filmen, skriver contactmusic.com.
Men skuespillerinden er ikke den eneste, der gerne vil have fat i filmrettighederne. Flere filmselskaber står nemlig i kø for at komme til.
Kidman har tidligere spillet en engelsk kvinde, det var i filmen The Hours, hvor hun spillede forfatteren Virginia Woolf. For den præstation scorede skuespillerinden endda en Oscar.