En øjenskade holder Mikkel Kessler fra at bokse. Han er ude af Super Six-turneringen og kampen mod Allan Green, og han har mistet sit WBC-bælte.
Men bokseren fra Amager spilder ikke fritiden, som han har fået meget af, da han ikke må træne så hårdt længere.
I fredags fik den derfor fuld gas i den københavnske natteliv og Mikkel Kessler så ikke dobbelt - det kvindelige party-segment flokkedes om den veltrænede næve-fighter.
Se og hør var med Kessler på klubben Karel van Mander, og her reporteres det, at det, at sportsmanden nærmest måtte ty til boksing skills for at slippe for opmærksomheden, der til tider virkede til at irriterer bokseren.
Hele natten igennem stod den på champagne, vodka og shots i en lind strøm, og det var med en anseelig promille, at Kessler væltede ind i en taxa omkring klokken halv fem om morgenen.
Men han var ikke alene. En af de mest ihærdige beundrere var vaks i fodarbejdet og nåede lige at hoppe ind på bagsædet til den beduggede bokser.
Om denne taktik virkede, vides ikke.