Mikkel Kessler skal møde den tyske bokser Robert Stieglitz i en kamp om WBO-bæltet i Parken den 5. november i år.
Det skriver Sporten.dk
Den danske bokser med rødder på Amager ser frem til kampen. Især fordi den bliver bokset i København.
"Det er fantastisk, at kampen finder sted i Parken. Jeg har aldrig tabt en kamp i Danmark. Det bliver ikke anderledes denne gang," siger bokseren, og fortsætte med en vurdering af modstanderen.
"Jeg har masser af respekt for Robert Stieglitz. Han har en god rekordliste, og han er en fortjent verdensmester. Men hans regeringstid er forbi, når først vi mødes i ringen. Gennem hele min karriere har jeg bevist mit værd mod de bedste boksere i verden, og jeg kan ikke vente på igen at blive verdensmester. At gøre det for fjerde gang vil være helt specielt for mig," siger han ifølge sporten.dk.
De helt praktiske oplysninger, som alle boksefans kan forholde sig til, er også faldet på plads.
Billetter til kampen bliver fra i morgen solgt på billetlugen.dk. Prisen starter ved 350 kroner.
TV2 skal have sikret sig rettighederne til storkampen.
Kilde: Sporten.dk