Spillerne fik i går udleveret et program med de træningsøvelser, de skal lave næsten hver eneste dag i julen, skriver eb.dk.
Programmet slutter med ordene: "Med ønsket om en god jul - Kent Nielsen.
I denne uge har de fri, men fra mandag i næste uge skal der arbejdes i ferien.
"Vi har fået nogle programmer, vi skal følge, så vi er klar til opstarten. Der skal arbejdes ekstremt hårdt - også her i ferien. Det er fint med mig," siger Thomas Rasmussen.
I forårspremieren lægger Brøndby ud med at møde FC København på hjemmebane, hvorefter turen går til FC Midtjylland i Herning. Dernæst venter Randers og AGF.
"Vi har et hårdt startprogram, så det gælder om at være ekstra klar til forårsstarten. Men det skal vi nok også være," siger Thomas Rasmussen.