Kendt søgemaskine begæret konkurs

De Gule Sider er blevet begæret konkurs. Mange medarbejdere risikere nu, at miste deres stilling.
Foto: Colourbox

Ejeren af De Gule Sider, European Directories, har valgt at erklære den danske søgeforretning konkurs.

European Directories er en af Europas største medievirksomheder, men man har valgt at stoppe pengestrømmen til den underskudsramte danske datter og i stedet begære forretningen konkurs.

"De Gule Sider har været igennem en rekonstruktion det sidste halvandet år. Men vores moderselskab har ikke fremadrettet været i stand til at supplere os med kapital. Nu er der indgivet konkursbegæring," forklarer adm. direktør for De Gule Sider Henrik Dyring til Børsen.

Konkursen betyder, at 250 ansattes fremtid er nu usikker.

"Der er ingen tvivl om, at det vil koste et antal arbejdspladser, men vi ved endnu ikke hvor mange," siger Henrik Dyring.

Man vil nu forsøge at sælge flere dele af forretningen fra - det gælder brandet De Gule Sider, den onlinebaserede søgemaskine degulesider.dk samt datanetværket NN Markedsdata.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.